Efterår 2026

søløve, late beginners

Antal tilmeldte:
8/8
Venteliste:
2
Alder:
8-12
Niveau:
Børn begynder
Pris:
1.425,00 DKK
04/09/2026 - 19/12/2026 Køge Svømmeland Fredag 17:00-17:30 Instruktør: Ida-Marie Jensen Tenna Mia Jensen
Beskrivelse

Søløve late beginners, er et begynderhold for børn i alderen 8-12 år

Undervisningen foregår i det store bassin i Køge Svømmeland. 
Hvis barnet fryser anbefaler vi en neoprenvåddragt. 
På dette søløvehold svømmer vi i den lave ende af det store 25 m bassin.

Hjælpemidler må anvendes så længe der er behov. 

Mål:

  • Springe i vandet – vende – flyde – vende- svømme ind og kravle op igen

  • Svømme korrekte crawlben med plade

  • Have kendskab til crawlarme og vejrtrækning

  • Barnet kan udføre rygsvømning (hvilesvømning)

  • Svømme rygcrawl uden brug af hjælpemidler

  • Springe delfinhop og svømme delfinsvømning

  • Barnet har kendskab til ”at træde vande”

  • Flyde afslappet både på ryggen og maven uden støtte

  • Raketstarter på ryggen og maven efterfulgt af langt glid i streamlineposition

  • Dykke ubesværet igennem ringe på bunden 

  • Have kendskab til selv-og livredning 

Pris: 1.425,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Jeg er indehaver, træner og daglig leder af Svømmeskolen. Jeg er 50 år og mor til tre skønne børn på 17, 21 og 24 år. I 2015 overtog jeg Svømmeskolen efter Lise Raahauge Olsen, som grundlagde den i 2003. Gennem mere end 20 år har Svømmeskolen hjulpet flere tusinde børn og voksne til at blive trygge og stærke svømmere. Mange af vores elever har været en del af Svømmeskolen i mere end 10 år – nogle endda i snart 20 år. Hver uge underviser jeg omkring 350 elever, og det er en stor glæde at følge både børn og voksne fra deres første møde med vandet til de udvikler sig til sikre og kompetente svømmere. At være en del af den rejse og opleve deres fremgang er noget af det mest givende ved mit arbejde. At overtage Svømmeskolen var en drøm, der gik i opfyldelse efter mange år som underviser i forskellige svømmeklubber og private svømmeskoler. Jeg nyder hver eneste dag på arbejdet og bliver stadig inspireret af de mange skønne børn og voksne, som møder op med lyst til at lære og udvikle sig. Svømning har været en del af mit liv, så længe jeg kan huske, og det er det stadig. Om sommeren bytter jeg svømmehallens klorvand ud med det danske hav og nyder lange svømmeture i våddragt. Jeg er uddannet gennem Dansk Svømmeunion og DGI og har, ud over mine træneruddannelser, gennemført en række specialkurser inden for blandt andet vandskræk, open water, ocean rescue og undervisning af børn med særlige behov. Jeg prioriterer løbende efteruddannelse gennem kurser og konferencer for altid at kunne tilbyde den bedst mulige undervisning. Jeg underviser i babysvømning, børne- og voksensvømning på alle niveauer samt aquafitness. Derudover er jeg instruktør hos FOF, hvor jeg underviser voksne i vandgymnastik og svømning. Min største motivation er at gøre en positiv forskel for hver enkelt elev. Jeg ønsker, at alle oplever mig som en glad, engageret og kompetent træner der skaber tryghed, udvikling og succesoplevelser i vandet. Hos mig bliver alle set, anerkendt og udfordret på deres eget niveau. Undervisningen skal være både lærerig, effektiv og sjov. Derfor varierer jeg altid træningen, så eleverne udvikler sig og samtidig bevarer glæden ved at svømme. Svømmeskolen er et sted for hele familien, fra de yngste til de ældste, fra begyndere til øvede. Sammen med vores fantastiske team af dygtige trænere og hjælpetrænere arbejder vi hver dag for at skabe tryghed, glæde og udvikling på alle vores hold.
Tenna Mia Jensen

Instruktør

tenna@svoemmeskolen.nu
60274452
Mit navn er Ida-Marie, er 17 år og går på Køge Gymnasium. Jeg har arbejdet i Svømmeskolen i snart 4 år og været en del af Svømmeskolen i 11 år. Min mor er indehaver af Svømmeskolen, så jeg er nærmest vokset op her. Jeg har lært utrolig meget af hende og fået en solid forståelse for vores koncept og hvordan vi underviser i Svømmeskolen. Det betyder meget for mig at kunne give den glæde og tryghed videre, som jeg selv har oplevet gennem årene. Noget af det bedste ved at være en del af Svømmeskolen er at lære børnene at kende og følge deres udvikling i vandet. Det er en fantastisk følelse at kunne give sine egne erfaringer videre, og være med til at skabe gode oplevelser og trygge rammer for dem. Man bliver aldrig træt af at opleve børn blive sikre stærke svømmere.
Ida-Marie Jensen

Instruktør